Undgå stress på jobbet

– forebyg med metakognitiv stresscoaching

Mange oplever symptomer på stress og stadig flere sygemeldes med stress. Hvis vi ikke kender det personligt, så har vi mødt det hos kolleger, familie eller andre mennesker vi er tæt på. Stress ændrer liv, og sjældent til det bedre

Vil du undgå sygemeldinger og have mere energi og overskud i hverdagen?

Stress opstår på grund af overtænkning, når du havner i situationer, hvor du føler dig presset. Men sådan behøver det ikke at være, Slip Tanken Fri kan lære dig, hvordan du med metakognitive redskaber, selv kan kontrollere dine tanker.

Metakognitiv stresscoaching er en effektiv metode til at forebygge og afhjælpe stress for den enkelte.

Den metakognitive tilgang er en nyere forståelse af stress, som er mere skånsom en anden stressbehandling. Med metoden opnår vi hurtigt gode og varige resultater og du slipper for at vende vrangen ud på dig selv.

Mennesker er sociale væsner og de ydre rammer har betydning for, hvor meget stress vi oplever. Blandt mennesker, der rammes af stress, siger hele 95% at deres tilstand er helt eller delvis begrundet af deres arbejde.

Metakognitiv stresscoaching lærer den enkelte at håndtere de tanker der giver stress. Slip Tanken Fri hjælper også virksomhederne med at forbedre de rammer medarbejderne færdes i.

Stress koster

Stress koster masser af penge – samfundsøkonomisk, for virksomhederne og for den stressramte. Så ud over de menneskelige aspekter, er der god økonomi i at undgå stress.

Årligt taler vi om:

  • over 16 milliarder kroner
  • mere end 60 millioner arbejdstimer
  • tusindvis af menneskers trivsel, arbejde og livsglæde

Når vi forebygger stress sikrer vi, at mennesker trives bedre. Vi får bedre relationer, større glæde og vi når langt mere, af det vi gerne vil både privat og professionelt. Det har også økonomiske konsekvenser.

Hvor god er din virksomheds stresspolitik?

Eller har din virksomhed overhovedet en stresspolitik?

En god stresspolitik handler om forebyggelse. Hvis vi venter til en medarbejder går ned med stress og derefter tilbyder psykologhjælp er det både utilstrækkeligt og uhensigtsmæssigt.

Forebyggelse afgør om alle trives i hverdagen eller om du og dine kolleger oplever varierende grader af stress.

Et metakognitivt forløb til at forebygge stress kan holdes for grupper af medarbejdere og gøre en mærkbar forskel. Det sker gennem en metode til at håndtere stressende tanker.

På organisatorisk og ledelsesmæssigt niveau kan der samtidig være behov for indsatser, som sikrer gode rammer om arbejdsdagen og en tilrettelæggelse af opgaverne, som får dig til at vågne med et bredt smil mandag morgen.

Slip Tanken Fri

Stresscoach og indehaver

Slip Tanken Fri hjælper virksomheder i Nord- og Midtjylland med at forebygge og afhjælpe stress blandt medarbejderne.

Initiativtager og stresscoach bag virksomheden er Anita Sieker, der i mange år har beskæftiget sig med trivsel på arbejdspladser.

    • Anita er uddannet sociolog, certificeret stresscoach, tidligere stressramt og en helt masse andet
    • Mennesker trives bedst uden stress og det er slet ikke så vanskeligt at gøre noget ved, som mange tror
    • Slip Tanken Fri er etableret, for at gøre en seriøs indsats mod stress, så du kan undgå at blive den næste der rammes