
Er metakognitiv stresscoaching for alle?
Kan alle hjælpes af med stress gennem et metakognitivt forløb?
Hvis du oplever tegn på stress eller blot bekymrer dig om at få det, så er der hjælp at hente – og jo før jo bedre. Du kan også få hjælp, hvis du er hårdt presset af din stress og måske er eller har været sygemeldt af den grund.
Om det skyldes forhold på arbejdspladsen, i privatlivet eller fra din fortid er ikke afgørende. Det betyder heller noget, om din stress skyldes tydelige forhold i din omverden, som er udenfor din kontrol eller om det mest er inde i dit hoved, at tanker presser på.
En metakognitiv stressbehandling kan hjælpe uanset situationen, fordi vi arbejder med hvordan vi håndtere vores tanker – ikke med hvad vi konkret tænker på.
Du får hjælp her og nu – og konkret redskaber, som kan bruges til fremtidige udfordringer
Du bliver bevidst om egne mentale reaktionsmønstre og hvordan du kan ændre dem
Du lærer, at du sagtens kan have et travlt og udfordrende liv samtidig med at du trives og har overskud

Ingen hurtige fix – desværre
Den forskning der er lavet om metakognitive metoder til at afhjælpe stress, tyder på at den metakognitive tilgang opnår både hurtigere og bedre resultater end mere klassiske tilgange til psykisk mistrivsel.
Noget kan sikkert forklares med, at den metakognitive metode kræver, at du selv træner med de øvelser din coach anbefaler. Du kan ikke møde op og blive fikset.
Det er lidt som med abonnementet til fitnesscentret, der sker intet som helst ved at købe det og lægge det hjem i skuffen. Og hvis din motivation er vægttab, så hjælper det ikke at være fysisk aktiv en halv time om ugen, hvis du spiser junkfood alle dagene imellem.
Er der nogen som metakognitiv stresscoaching ikke er godt for?

Hvis du er samtidig er i kognitiv terapi hos en psykolog eller anden behandler, er metakognitiv stresscoaching som regel en dårlig ide.
Konflikten i tilgangen, hvor man det ene sted fordyber sig i tankerne og det andet sted forsøger at forholde sig mentalt afkoblet dertil, risikere at ødelægge effekten af begge metoder – i bedste fald er det spild af tid. Og hvis du er alvorligt stressplagede får du det måske værre.
Hvis du generelt mener, at metoden er noget pjat, så er det sikkert bedre at gøre noget andet. Det ikke nødvendigt at tro på metoden (den virker også på skeptikere), men det forudsætter, at du giver det en chance og rent faktisk arbejder med.
Og endelig, hvis din problemstilling er mere kompleks og du fx har en personlighedsforstyrrelse, eller en anden psykiatrisk lidelse, så er det bedre at søge hjælp et andet sted.
Er du derimod i tvivl om, hvorvidt din følelse af stress måske også indeholder elementer af depression eller angst, så er det helt normalt. Stress, angst og depression har symptomer, som det kan være svært at skelne.
Hvis du ønsker at deltage i et forløb med Slip Tanken Fri, så afklarer vi din situation forud og jeg anbefaler dig anden hjælp, hvis dine problemer er mere alvorlige end et coachingforløb kan klare.

