Symptomer på stress
Hvad er stress
Symptomerne på stress er mange og de færreste er i tvivl om, at mennesker der plages af stress, har det rigtig skidt. Vi bliver sygemeldt med stress som aldrig før – men i Danmark er stress er ikke en sygdom*).
Symptomerne kender de fleste i varierende grad – fra sig selv eller nærtstående. Derfor er det måske ikke så underligt, at der er et væld af bud på, både hvad stress er, hvorfor det opstår og hvordan vi bør forholde os til det. Boksen viser nogle af de hyppigste symptomer.
Stress bruges til at beskrive alt fra travlhed og ubehag til angst og depression. Og selv om stress ikke er en sygdom, så er det en risikofaktor, der kan disponere for sygdom, hvis det står på for længe.
Når vi taler om stress giver det mening at skelne mellem kortvarig og langvarig stress. Kortvarige stress opleves når vi belastes midlertidigt, det går som regel over igen, når belastning forsvinder. Den langvarige kan det være vanskeligt at slippe fri af, og det er typisk her vi begynder at opleve mistrivsel og eventuelt sygemeldinger.
Almindelige (gode) råd mod stress
- gå lange ture
- spis sundere
- begynd at meditere
- sig fra overfor din kollega/chef/mor
- drik mindre alkohol
- meld dig til et yogahold
- sluk dine skærme
Listen er kun et lille udpluk og vi løber næppe tør for gode råd.
Der er sådan set ikke noget galt med alle rådene. Hvis du kan lide at løbe, er det helt uskadeligt – måske ligefrem sundt. Alt godt, der virker for dig, kan du roligt fortsætte med. Men forvent ikke, at det kurere stress, det giver måske midlertidig lindring.
Almen forståelse af stress
Vi mangler introspektion – det vil sige, at vi har glemt at ”mærke efter” og derfor får vi stress.
Den forståelse er dybt indlejret i de fleste af os gennem kultur og opdragelse. Forestillingen stammer fra den kognitive psykologi. Hvor man mener, at mennesker kan overkomme mistrivsel, ved at fordybe sig i tanker om årsager. De seneste årtier har man ment, at mennesker får det bedre, af at genkalde erindringer og sætte ord på negative tanker.
En behandler vi ofte anfægte rigtigheden af de negative forestillinger og prøve at formulere nye og bedre tanker. Ligesom man forsøger at skabe en mere hensigtsmæssig adfærd.
Metakognitive råd mod stress
Indfør en fast daglig bekymringstid
Når de tilbagevendende tanker, der giver dig følelsen af stress, dukker op, så gør som du (sandsynligvis) gør med en telefon der ringer meget ubelejligt. Konstater at det var moster Oda, og at du kan ringe til hende på hjemvejen.
Dine stressfremkaldende tanker vil sikkert dukke op, helt af sig selv flere gange om dagen. Men i stedet for at lade dem afbryde det du er ved, så indfør et fast tidspunkt hver dag på 20 minutter (fx kl. 17.00 til 17.20), hvor du kan bekymre dig om de uønskede tanker og følelser, der dukker op i løbet af dagen.
Hvis du glemmer at bekymre dig klokken 17, eller ikke har behov for det, så bare drop det og henvis tankerne til næste dag i bekymringsbutikkens åbningstid – hvis de dukker op igen senere.
Når du udskyder bekymringer til senere på dagen, lærer du din hjerne, at du selv kan kontrollere dine bekymringer. Det kræver lidt øvelse, men du kan sagtens.
Træn din opmærksomhed til mindre problemfokus
Ved at bruge mindre opmærksomhed på problemer, risici, trusler og tilsvarende tanker, vil du opleve mindre stress.
Hvis du konstant taler med dine nærmeste eller dine kolleger om problemerne, eller googler bekymrende emner, så øger det i sig selv følelsen af stress.
Ved at træne din opmærksomhed til mindre problemfokus, vil du opleve mindre stress. Og du får mere overskud til at håndtere de faktiske problemer, som du kan gøre noget ved
Metakognitiv forståelse af stress
Metakognitiv stressforståelse arbejder ud fra viden om, at det er det overdrevne fokus på at mærke efter, som gør os stressede. Mange timers bekymringer og grublerier får os til at føle ubehag og mistrivsel.
Men bekymringer og grublerier er ikke symptomer på stress – det er selve årsagen til at vi føler os stressede.
Adrian Wells, der er grundlægger af den metakognitive psykologi siger, at:
“Alle har negative tanker og alle tror på dem en gang imellem, men ikke alle har psykiske lidelser.” [Wells 2009]
Med den metakognitive metode lærer du at håndtere dine tanker. Ikke indholdet af tankerne, men hvad du gør med dine tanker. At der dukker uønskede tanker op er en del af livet. Hvor meget opmærksomhed den enkelte tanke får, har du selv indflydelse på.
En metakognitiv tilgang til stress anerkender, at livet både består af begejstring og bekymring, af glæder og grublerier.
Hvis vi mistrives fordi vi oplever stress, så får de fleste af os det betydeligt bedre, når vi lærer at flytte fokus væk fra de tanker der plager, frem for at holde fast i tankerne og spekulere på det samme i timevis.
Den metakognitive psykologi har vist sig at være særdeles effektiv i forhold til anden stressbehandling/håndtering.
Hvordan opstår stress
Du har måske oplevet:
- Frygt for ikke at være god nok
- Ikke at få mulighed for at vise hvad du kan
- Økonomiske bekymringer
- En frustrerende boligsituation
- Ikke at føle dig dygtig nok
- Problemer i parforholdet eller længsel efter et parforhold
- Vrede over urimelige kolleger, chefer, kunder eller familie
- Tanker om hvordan børnene klarer det
- Pres for at præstere mere end du kan
- Samvittighedsnag overfor dine gamle forældre
- Sorg over dødsfald eller andre tab
Det er alt sammen stressende følelser.
Og det er helt almindelige følelser, der er en del af det at være menneske og som vi ikke kan undgå. Heldigvis er vores kroppe og hjerner er designet til at klare det.
Og de fleste af os gør det rent faktisk det meste af tiden.
Det at føle sig stresset i bestemte situationer eller perioder er ikke i sig selv et problem – det er egentlig bare et tegn på, at din krop og psyke fungere som den skal. Stress er i sin natur forbigående.
Først hvis det står på så længe, at du synes din livskvalitet bliver forringet, begynder det at slide.
Når nogen siger, at stress rammer pludseligt, er det sjældent tilfældet – som regel er der mange forhold over længere tid, som tilsammen får læsset til at vælte.