Resultater for din virksomhed

Virksomheder oplever i stigende grad krav og forventninger fra kunder, medarbejdere og myndigheder om at være bæredygtige og ansvarlige.

ESG (Environment, Social, Governance) regnskab er en metode til at dokumentere, at virksomheden handler og producerer ansvarligt. For større virksomheder er der allerede lovreguleringer på området, og for de mindre er der krav på vej, blandt andet fra EU.

At forebygge stress er en effektive indsats, der understøtter social bæredygtighed og ansvarlig ledelse af virksomheder. 

Stressforebyggelse giver bedre trivsel og større arbejdsglæde. Konkret for de mennesker, der ikke går ned med stress og for virksomheden som helhed. Som mennesker har vi det simpelthen bedre, når vi er trygge på vores arbejdsplads og når vi ved, at virksomheden gør en indsats for et godt arbejdsmiljø.

Bedre trivsel og mindre stress gør det lettere for virksomheden at holde på medarbejderne og at rekruttere nye ansatte. Medarbejderne oplever ikke, at en hård periode gør det nødvendigt at en skifte job.

For alle parter er det en gevinst at undgå stressbelastninger, som altid har negative sociale konsekvenser.

Der er flere årsager til stress

Stress har mange årsager, men uanset hvad der udløser en belastende stressreaktion hos den enkelte, så er det en god ide at tage hånd om det, fordi et menneske der føler sig stresset er påvirket i alle dele at sit liv. 

Metakognitiv stresscoaching adskiller sig fra anden stresshåndtering og terapi, ved at arbejde med tanker om tankerne – ikke det konkrete indhold af en given tanke. Det gør metoden både effektiv og skånsom på samme tid.

Vi kan ikke forandre en umulige chef, ægtefælle eller nabo – hverken ved at tænke på eller tale om dem. Men vi kan lære at tænke så meget mindre på dem, at det ikke påvirker vores humør, trivsel og arbejdsglæde.

Målet er at lære, at vi selv bestemmer, hvad vi vil tænke på hvornår. Vi er ikke tvunget til at dvæle ved bekymringer – men kan lære at slippe tanken, så vi kan rette vores fokus derhen hvor vi ønsker.

Det er en uvant og sommetider svær øvelse – men med træning og vejledning kommer vi langt.

Vedholdenhed giver resultater

Hvis vi gerne vil læse Kierkegaard, tabe 3 kilo eller være mere en nærværende forælder, så er det ikke en beslutning vi tager i dag og fuldfører i morgen.

Men vi kan se og mærke fremskridt, hver eneste dag vi prøver. På samme måde kræver det en indsats at blive god til metakognitiv tankehåndtering.

Virksomheder som tilbyder ansatte stresscoaching, gør det lettere for personalet at holde fokus og bevare overskud og arbejdsglæde.

Stresscoaching kan ses som en GPS til din hjerne, du bliver vejledt, men styrer selv hvor du vil hen. Det er ikke en taxi, hvor du bestiller destinationen, men en guide, som hjælper dig på vej.

Der er ingen garanti for at blive fri for stresssymptomer, du skaber selv resultaterne – og øvelse gør som bekendt mester. Slip Tanken Fri hjælper kun processen.

Når en gruppe medarbejdere deltager i stresscoaching får de bedre overblik og skarpere fokus. Det kan medvirke til at afklare, hvor der eventuelt er organisatoriske eller ledelsesmæssige ting, som kan forbedres.